Fri fragt over 1000,- ex. moms ved prissatte varer.
Dansk Engelsk Svensk

Din indkøbskurv er tom

MOSEGÅRDEN NYHEDER (e-mail)


Spam tjek * (Indtast teksten der vises i billedet nedenfor.)

Tilmeld Afmeld

Facebook

Pasteuriseringstank

Hvorfor vælge pasteurisering?

Både råmælk og sødmælk har gode vækstbetingelser for bakterier, og det er i praksis umuligt at undgå bakterier i mælken til kalvene. Kalvene kan derved få sygdomsfremkaldende bakterier (patogener) med mælken. Patogenerne kan stamme fra et inficeret yver eller gødningsrester. Desuden ses opformering af patogener i mælk i forbindelse med en utilstrækkelig rengøring af yver, slanger, spande, hænder osv. i forbindelse med malkeprocessen - eller i perioden derefter, hvor mælken håndteres og flyttes.

Varmebehandling af mælk til kalve kan derfor være en god løsning til at reducere bakterietallet.

Pasteurisering af sødmælk til kalve

Sødmælk kan tåle højere varme end råmælk. Pasteurisering er ikke en nulstilling, men en reduktion af bakterietallet. Ved tank-pasteurisering vil man typisk bruge som mål, at have opvarmning på 60°C i 60 minutter, eller 63°C i 30 minutter. Her er det vigtigt at temperaturen ikke er lavere end 60°C, ellers sker der ikke nok drab af bakterier, idet temperaturen har stor effekt på bakteriedrab. Ligeledes må temperaturen heller ikke være meget højere end 63°C, da det ødelægger mælkens gode bestanddele og påvirker smagen negativt.

Pasteuriseringsløsning fra Mosegården A/S

MG Pasteuriseringstanken er af høj kvalitet fra vores leverandør i Etscheid i Tyskland. Den har en enkelt opbygning kun med omrøreren i selve tanken, hvilket gør den meget rengøringsvenlig. Opvarmningen foregår vha. vand i dobbeltvæggen omkring og i bunden af karret, hvor der er monteret en eller to varmelegemer, afhængig af tankens kapacitet. Ligeledes sker afkølingen også vha. koldt vand i dobbeltvæggen. Der er mulighed for tilkobling af isvand, ellers er det brugsvand der bruges til afkølingsprocessen.

Mosegården A/S tilbyder to forskellige styringsløsninger, pumpe til flyt af mælk og vaskedyse i låg, afhænging af den enkelte brugers behov.

Mosegården A/S har valgt at satse på en stationær pasteuriseringsløsning, som kan kombineres med en MG Mælkevogn. Denne løsning giver en meget større fleksibilitet og tilfredshed for brugeren, da man ikke er afhængig af at kalvepasningen og framalkningen skal koordineres, hvornår hvem kan gøre hvad.

Den måske største fordel ved Mosegårdens løsning er, at der er et meget lavt vedligehold på både MG Pasteuriseringstanken og MG Mælkevognen. Som med alle Mosegårdens tekniske produkter, lægges der stor vægt og fokus på kvalitet og holdbarhed.

 

Klik på billederne herunder og læs mere ...

Sorter efter: Vis antal:
2 / 2 Produkter
Der er tale om et tysk kvalitetsprodukt i rustfrit stål, som er udviklet til pasteurisering af levnedsmidler.

Enkel opbygning af den isolerede pasteuriseringstank sikrer nem rengøring samt reducerer energiforbruget og minimerer vedligeholdelsesomkostningerne.