Aktuelt oktober 2019

Oprettet d.

Fakturering af paller fra den 1. november

Fra den 1. november fakturerer vi kun engangspaller, da vi stopper med at tage paller retur. Vi har valgt at gøre dette af hensyn til en mulig smitterisiko ved returpaller. Engangspallerne vil koste 55 kr./stk.

 

Personale nyt

Den 31. oktober må vi desværre tage afsked med vores Commercial Support Manager Ann Louise Christensen. 

Ann Louise har valgt at søge nye udfordringer, vi ønsker Ann Louise held og lykke med det nye job og takker for 6,5 års godt samarbejde.  

 

Mosegården siger TAK

Tak til alle der besøgte vores stande til raceforeningernes årsmøder i september

Tak også for en god modtagelse hos besøgsværterne:

  • DRH hos Torben Egebjerg, Hurup Thy
  • Jersey hos Laust Bendix Jensen, Bryndum, Esbjerg
  • RDM hos Jens Peter Støjberg, Roslev, Salling
  • Holstein hos Jesper Sørensen, Lydinge, Faaborg

Årsmøderne viste stor interesse for den nye generation af mikromineraler

I 11 måneder har vi nu brugt IntelliBond mikromineraler i vores mineraler. Resultaterne har været lovende. Når vi hører tilbagemeldinger på effekten, er det hos mange en bedre opstart efter kælvning. Specielt én besætning havde store problemer hos kalvene, der ved fødsel ikke kunne optage kobber. Her blev problemet løst effektivt ved tilsætning af IntelliBond Cu. ”Det var som at vende en hånd”, sagde landmandens kvægbrugskonsulent om effekten. Her var problemet, at det almindelige kobbersulfat blev så hårdt bundet til andre mineraler, at kobberet ikke kunne opløses, men røg bagud af koen.

Officielle forsøg siger det samme, som vore kunder oplever

Bedre udnyttelse af NDF, højere mælkeydelse og bedre immunforsvar er nogle af de fordele, som internationale forsøg har vist, at IntelliBond zink og kobber giver.

IntelliBond Zn og Cu er beskyttet mod omsætning i vommen via en stærk binding, der gør, at mikromineralerne passerer vommen uden at blive påvirket. Men når de kommer til det lave pH i løben, fjernes bindingen og mineralerne kan optages som de skal – i tarmen. Derved hæmmer de ikke mikroorganismerne i vommen, ligesom der heller ikke dannes antagonister, der er ufordøjelige forbindelser, der binder Cu, Zn og andre mineraler, så de ikke kan udnyttes, men går gennem koen med tab til følge. Se mere om IntelliBond mineraler her.

Ønsker du at tale med os om IntelliBond mikromineraler, eller ønsker du at få tilsat IntelliBond til din mineralblanding, så kontakt:

Erling Mikkelsen, 2217 2040, em@mosegarden.dk

Lars Frøkjær, 2068 1966, lf@mosegarden.dk

Per Stensson (Sverige) +46 705 220 039, pst@mosegarden.dk

EKSTERIØRTYRE - PAKKETILBUD

Vi tilbyder i øjeblikket eksteriørtyre til meget konkurrencedygtige priser. Der er mulighed for 2 pakketilbud. Tilbud 1 er med 60 doser konventionelt sæd til 5.000 kr., mens pakketilbud 2 er med 75 doser, heraf 5 kønssorteret til i alt 7.000 kr.

Alle tyre er på lager og kan derfor leveres hurtigt.

Læs mere om tilbuddet her 

Tilbuddet gælder så længe lager haves.

Kontakt Mosegården på 9786 1966

 

 

HUSK at "forlænge" dagen i løbeafdelingen

Vi går ind i nogle måneder hvor mængden af dagslyset bliver mindre. Husk enten at skifte neonrørene eller få dem vasket af. De nye LED rør er heller ikke selvrensende. Få dem nu gået efter! Man siger, at op til 200 lux er optimalt for søerne i minimum 16 timer i døgnet. 

Kontrol af foderanlæg

Indvejning af råvarer og udfodringen skal meget gerne passe sammen (max 3% i afvigelse). Hvis der er en større afvigelse, kan det bla. være vejecellerne på blanderen, der enten trænger til at blive justeret eller udskiftet. Det er vigtigt, at blandingerne passer med optimeringen, da en større afvigelse nemt kan komme til at koste dyrt. 

 

 

MG Mælkevogne

Vi har igen slået vores egen rekord i produktionen af MG Mælkevogne. 2019 vil uden tvivl blive det år, hvor der er solgt flest enheder af MG Mælkevogne med forskelligt udstyr.

MG Mælkevognens stabilitet og lave vedligeholdelsesomkostninger, gør den til et sikkert og driftssikkert valg. Læs mere på linket:

http://mosegarden.dk/produkter/21-mg-maelkevogne/

Ligeledes har vi leveret en del stationære MG Pasteuriseringsanlæg, helt fra 200 liter til 1000 liter. Igen er fokus på stabilitet, enkelthed og lave driftsomkostninger omdrejningspunktet for udviklingen af MG Teknik produkter. Læs mere om pasteurisering på linket: http://mosegarden.dk/produkter/42-mg-pasteurisering-/